9. Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
10. Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
11. Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
12. Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
13. Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
14. dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
15. Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. Sela.
16. Kommer hid, hører til, alle I, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
17. Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
18. Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
19. Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
20. Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!