3. Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
4. Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. Sela.
5. Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
6. Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
7. Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. Sela.
8. I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
9. Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
10. Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
11. Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
12. Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
13. Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
14. dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.