1. En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.
2. Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.
3. Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortælle, og omkring ham stormer det saare.
4. Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.
5. Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer.
6. Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. Sela.
7. Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gnd.
8. Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.
9. Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.