7. Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundbed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
8. Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
9. Og han truede det røde Hav, og det blev tørt; og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
10. Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genog der flød Vand, det løb igennem
11. Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
12. Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
13. Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
14. Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
15. Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.