6. Vi have syndet mod vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
7. Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundbed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
8. Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
9. Og han truede det røde Hav, og det blev tørt; og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
10. Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genog der flød Vand, det løb igennem
11. Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
12. Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
13. Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
14. Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
15. Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
16. Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
17. Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
18. Og Ild flammede op iblandt deres Hob en Bue fortærede de ugudelige.
19. De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
20. Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
21. De glemte Gud; deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
22. underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige rring ved det røde Hav.
23. Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem?
24. De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
25. Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.