40. Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
41. Og Han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
42. Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43. Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
44. Dog saa han til dem, da do vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
45. Og Han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, at det angrede ham efter hans store Miskundhed.
46. Og han lod den fande Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
47. Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn; rose os af din Pris!
48. Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!