1. De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.
2. Formedelst Landets Overtrædelse blive dets Fyrster mange; men iblandt Folk, der have Forstand og ondskab, lever han længe.
3. Er han en fattig Mand, og trykker han den ringe, da bliver han som en Regn, der bortskyller, sea at der ikke bliver Brød.
4. De, som forlade Loven, rose de ugudelige; men de, som bevare Loven, strides med dem.
5. Onde Folk forstaar ikke Ret men de, som søge Herren forstaa alting.
6. Bedre er en fattig, som vanrlrer i sin Oprigtighed, end den forvendte, som vandrer paa tvende Veje, om han end er rig.
7. Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader.
8. Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe.
9. Hvo som vender sit Øre bort fra at høre Loven, endog hans Bøn er en Vederstyggelighed.
10. Hvo som leder de retsindige vild paa Ondskabs Vej, han skal falde i sin egen Grav; men de oprigtige skulle arve, hvad godt er.
11. En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham.