1. De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.
2. Formedelst Landets Overtrædelse blive dets Fyrster mange; men iblandt Folk, der have Forstand og ondskab, lever han længe.
3. Er han en fattig Mand, og trykker han den ringe, da bliver han som en Regn, der bortskyller, sea at der ikke bliver Brød.
4. De, som forlade Loven, rose de ugudelige; men de, som bevare Loven, strides med dem.
5. Onde Folk forstaar ikke Ret men de, som søge Herren forstaa alting.
6. Bedre er en fattig, som vanrlrer i sin Oprigtighed, end den forvendte, som vandrer paa tvende Veje, om han end er rig.
7. Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader.
8. Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe.
9. Hvo som vender sit Øre bort fra at høre Loven, endog hans Bøn er en Vederstyggelighed.
10. Hvo som leder de retsindige vild paa Ondskabs Vej, han skal falde i sin egen Grav; men de oprigtige skulle arve, hvad godt er.
11. En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham.
12. Naar de retfærdige fryde sig, da er der stor Herlighed; men naar ugudelige rejse sig, skal man lede efter Folk.
13. Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed.
14. Saligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
15. Som en brølende Løve og en omstrejfende Bjørn er den ugudelige, der hersker over et fattigt Folk.
16. En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærrdig Vinding, skal forlænge sine Dage.
17. Et Menneske, betynget med ell Sjæls Blod, flyr til Graven; man holde ikke paa ham.
18. Hvo som vandrer oprigtigt, skal frelses; men hvo som er forvendt og vandrel paa tvende Veje, skal falde paa een af dem.
19. Hvo som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød; men den, som; løber efter Løsgængere,
20. skal mættes som haster efter at blive rig, skal ikke kendes uskyldig.
21. Det er ikke godt at anse Personer; og dog kan en Mand forsynde sig for et Stykke Brøds Skyld.
22. En Mand med et ondt Øje haster efter Gods og ved ikke, at Mangel skal komme over ham.
23. Hvo der irettesætter et Menneske, skal derefter finde mere Gunst end den, som smigrer med Tungen.
24. Hvo der stjæler fra sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Synd, han er Stalbroder til en Ødeland.
25. Den; hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig.
26. Hvo som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare; men den, som vandrer i Visdom, han skal reddes.
27. Hvo som giver den fattige, skal ikke have Mangel; men over den, som lukker sine Øjne til, skal der være lnange Forbandelser.
28. Naar de ugudelige rejse sig, skjule Folk sig; men naar de omkomme, ville de, retfærdige blive mange.