41. Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
42. »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
43. Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.«
44. Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
45. Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
46. Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: »Eli! Eli! Lama Sabaktani?« det er: »Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?«
47. Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: »Han kalder paa Elias.«
48. Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
49. Men de andre sagde: »Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.«