1. Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
2. Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
3. Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
4. »Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.« Men de sagde: »Hvad kommer det os ved? se du dertil.«
5. Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
6. Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: »Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.«
7. Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
8. Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
9. Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: »Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
10. og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.«
11. Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: »Er du Jødernes Konge?« Men Jesus sagde til ham: »Du siger det.«
12. Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
13. Da siger Pilatus til ham: »Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?«
14. Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
15. Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
16. Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
17. Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: »Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?«
18. Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
19. Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: »Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm før hans Skyld.«
20. Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
21. Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: »Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?« Men de sagde: »Barabas.«
22. Pilatus siger til dem: »Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?« De sige alle: »Lad ham blive korsfæstet!«
23. Men Landshøvdingen sagde: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de raabte end mere og sagde: »Lad ham blive korsfæstet!«
24. Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: »Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!«
25. Og hele Folket svarede og sagde: »Hans Blod komme over os og over vore Børn!«
26. Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
27. Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
28. Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
29. Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: »Hil være dig, du Jødernes Konge!«
30. Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
31. Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
32. Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
33. Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: »Hovedskalsted«,
34. gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
35. Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: »De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.«]
36. Og de sade der og holdt Vagt over ham.
37. Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: »Dette er Jesus, Jødernes Konge.«
38. Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side,
39. Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
40. »Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!«
41. Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
42. »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
43. Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.«
44. Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
45. Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
46. Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: »Eli! Eli! Lama Sabaktani?« det er: »Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?«
47. Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: »Han kalder paa Elias.«
48. Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
49. Men de andre sagde: »Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.«
50. Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
51. Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
52. og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
53. og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
54. Men da Høvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: »Sandelig, denne var Guds Søn.«
55. Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
56. Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
57. Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
58. Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
59. Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent, fint Linklæde
60. og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
61. Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
62. Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
63. og sagde: »Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
64. Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.«
65. Pilatus sagde til dem: »Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!«
66. Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.