12. Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
13. Da siger Pilatus til ham: »Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?«
14. Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
15. Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
16. Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
17. Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: »Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?«
18. Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
19. Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: »Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm før hans Skyld.«
20. Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
21. Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: »Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?« Men de sagde: »Barabas.«
22. Pilatus siger til dem: »Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?« De sige alle: »Lad ham blive korsfæstet!«
23. Men Landshøvdingen sagde: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de raabte end mere og sagde: »Lad ham blive korsfæstet!«
24. Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: »Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!«
25. Og hele Folket svarede og sagde: »Hans Blod komme over os og over vore Børn!«
26. Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
27. Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
28. Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.