Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 27:1-15 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

1. Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.

2. Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.

3. Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:

4. »Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.« Men de sagde: »Hvad kommer det os ved? se du dertil.«

5. Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.

6. Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: »Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.«

7. Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.

8. Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.

9. Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: »Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,

10. og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.«

11. Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: »Er du Jødernes Konge?« Men Jesus sagde til ham: »Du siger det.«

12. Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.

13. Da siger Pilatus til ham: »Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?«

14. Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.

15. Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 27