1. Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:
2. »I vide, at om to Dage er det Paaske; saa forraades Menneskesønnen til at korsfæstes.«
3. Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gaard; han hed Kajfas.
4. Og de raadsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslaa ham.
5. Men de sagde: »Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.«
6. Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus,
7. kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med saare kostbar Salve, og hun udgød den paa hans Hoved, medens han sad til Bords.
8. Men da Disciplene saa det, bleve de vrede og sagde: »Hvortil denne Spilde?
9. Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige.«
10. Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: »Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.
11. Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.
12. Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.
13. Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.«
14. Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne
15. og sagde: »Hvad ville I give mig, saa skal jeg forraade ham til eder?« Men de betalte ham tredive Sølvpenge.
16. Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham.
17. Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: »Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Paaskelammet?«
18. Men han sagde: »Gaar ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Paaske med mine Disciple.«
19. Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Paaskelammet.
20. Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.
21. Og medens de spiste, sagde han: »Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.«
22. Og de bleve saare bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: »Det er dog vel ikke mig, Herre?«
23. Men han svarede og sagde: »Den, som dyppede Haanden tillige med mig i Fadet, han vil forraade mig.
24. Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.«
25. Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: »Det er dog vel ikke mig, Rabbi?« Han siger til ham: »Du har sagt det.«
26. Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: »Tager, æder; dette er mit Legeme.«
27. Og han tog en Kalk og takkede, gav dem den og sagde: »Drikker alle deraf;
28. thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.
29. Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige.«
30. Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
31. Da siger Jesus til dem: »I skulle alle forarges paa mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes.
32. Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.«
33. Men Peter svarede og sagde til ham: »Om end alle ville forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.«
34. Jesus sagde til ham: »Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.«
35. Peter siger til ham: »Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.« Ligesaa sagde ogsaa alle Disciplene.
36. Da kommer Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: »Sætter eder her, medens jeg gaar derhen og beder.«
37. Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.
38. Da siger han til dem: »Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig!«
39. Og han gik lidt frem, faldt paa sit Ansigt, bad og sagde: »Min Fader! er det muligt, da gaa denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil.«
40. Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: »Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig!
41. Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.«
42. Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: »Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gaa mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!«
43. Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.
44. Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.
45. Da kommer han til Disciplene og siger til dem: »Sove I fremdeles og Hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder.
46. Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.«
47. Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.
48. Men han, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: »Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!«
49. Og han traadte straks hen til Jesus og sagde: »Hil være dig, Rabbi!« og kyssede ham.
50. Men Jesus sagde til ham: »Ven, hvorfor kommer du her?« Da traadte de til og lagde Haand paa Jesus og grebe ham.
51. Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Haanden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.
52. Da siger Jesus til ham: »Stik dit Sværd igen paa dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.
53. Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, saa han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?
54. Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gaa saaledes til?«
55. I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: »I ere gaaede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.
56. Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.« Da forlode alle Disciplene ham og flyede.
57. Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.
58. Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gaard, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde faa.
59. Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.
60. Og de fandt intet, endskønt der traadte mange falske Vidner frem. Men til sidst traadte to frem og sagde:
61. »Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.«
62. Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: »Svarer du intet paa, hvad disse vidne imod dig?«
63. Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: »Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn.«
64. Jesus siger til ham: »Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme paa Himmelens Skyer.«
65. Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: »Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.
66. Hvad tykkes eder?« Og de svarede og sagde: »Han er skyldig til Døden.«
67. Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham paa Kinden
68. og sagde: »Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?«
69. Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom hen til ham og sagde: »Ogsaa du var med Jesus Galilæeren.«
70. Men han nægtede det i alles Paahør og sagde: »Jeg forstaar ikke, hvad du siger.«
71. Men da han gik ud i Portrummet, saa en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: »Denne var med Jesus af Nazareth.«
72. Og han nægtede det atter med en Ed: »Jeg kender ikke det Menneske.«
73. Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: »Sandelig, ogsaa du er en af dem, dit Maal røber dig jo ogsaa.«
74. Da begyndte han at forbande sig og sværge: »Jeg kender ikke det Menneske.« Og straks galede Hanen.
75. Og Peter kom Jesu Ord i Hu at han havde sagt: »Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.« Og han gik udenfor og græd bitterligt.