Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 2:13-23 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

13. Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef og siger: »Staa op, og tag Barnet og dets Moder med dig og fly til Ægypten og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet for at dræbe det.«

14. Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten og drog bort til Ægypten.

15. Og han var der indtil Herodes's Død, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, der siger: »Fra Ægypten kaldte jeg min Søn.«

16. Da Herodes nu saa, at han var bleven skuffet af de vise, blev han saare vred og sendte Folk hen og lod alle Drengebørn ihjelslaa, som vare i Bethlehem og i hele dens Omegn, fra to Aar og derunder, efter den Tid, som han havde faaet Besked om af de vise.

17. Da blev det opfyldt, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger:

18. »En Røst blev hørt i Rama, Graad og megen Jamren; Rakel græd over sine Børn og vilde ikke lade sig trøste, thi de ere ikke mere.«

19. Men da Herodes var død, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef i Ægypten og siger:

20. »Staa op, og tag Barnet og dets Moder med dig, og drag til Israels Land; thi de ere døde, som efterstræbte Barnets Liv.«

21. Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig og kom til Israels Land.

22. Men da han hørte, at Arkelaus var Konge over Judæa i sin Fader Herodes's Sted, frygtede han for at komme derhen; og han blev advaret af Gud i en Drøm og drog bort til Galilæas Egne.

23. Og han kom og tog Bolig i en By, som kaldes Nazareth, for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeterne, at han skulde kaldes Nazaræer.

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 2