37. »Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!«
38. Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: »Denne er Jødernes Konge.«
39. Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!«
40. Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: »Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
41. Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.«
42. Og han sagde: »Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!«
43. Og han sagde til ham: »Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.«
44. Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
45. idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
46. Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: »Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand;« og da han havde sagt det, udaandede han.
47. Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: »I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.«
48. Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.