22. Men han sagde tredje Gang til dem: »Hvad ondt har da denne gjort Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.«
23. Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
24. Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
25. og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
26. Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
27. Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
28. Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: »I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
29. Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
30. Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
31. Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?«
32. Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
33. Og da de vare komne til det Sted, som kaldes »Hovedskal«, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
34. Men Jesus sagde: »Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.« Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
35. Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: »Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.«
36. Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
37. »Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!«