Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 7:4-23 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

4. Thi ingen gør noget i Løndom, naar han selv ønsker at være aabenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!«

5. Thi heller ikke hans Brødre troede paa ham.

6. Da siger Jesus til dem: »Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Haanden.

7. Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.

8. Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet.«

9. Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.

10. Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han ogsaa selv op, ikke aabenlyst, men lønligt.

11. Da ledte Jøderne efter ham paa Højtiden og sagde: »Hvor er han?«

12. Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: »Han er en god Mand;« men andre sagde: »Nej, han forfører Mængden.«

13. Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.

14. Men da det allerede var midt i Højtiden, gik Jesus op i Helligdommen og lærte.

15. Jøderne undrede sig nu og sagde: »Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?«

16. Da svarede Jesus dem og sagde: »Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.

17. Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.

18. Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.

19. Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slaa mig ihjel?«

20. Mængden svarede: »Du er besat; hvem søger at slaa dig ihjel?«

21. Jesus svarede og sagde til dem: »Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.

22. Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske paa en Sabbat.

23. Dersom et Menneske faar Omskærelse paa en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask paa en Sabbat?

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 7