1. Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaa ham ihjel.
2. Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
3. Da sagde hans Brødre til ham: »Drag bort herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
4. Thi ingen gør noget i Løndom, naar han selv ønsker at være aabenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!«
5. Thi heller ikke hans Brødre troede paa ham.
6. Da siger Jesus til dem: »Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Haanden.
7. Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
8. Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet.«
9. Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
10. Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han ogsaa selv op, ikke aabenlyst, men lønligt.
11. Da ledte Jøderne efter ham paa Højtiden og sagde: »Hvor er han?«
12. Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: »Han er en god Mand;« men andre sagde: »Nej, han forfører Mængden.«
13. Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
14. Men da det allerede var midt i Højtiden, gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
15. Jøderne undrede sig nu og sagde: »Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?«
16. Da svarede Jesus dem og sagde: »Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
17. Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
18. Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
19. Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slaa mig ihjel?«
20. Mængden svarede: »Du er besat; hvem søger at slaa dig ihjel?«
21. Jesus svarede og sagde til dem: »Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
22. Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske paa en Sabbat.
23. Dersom et Menneske faar Omskærelse paa en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask paa en Sabbat?
24. Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!«
25. Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: »Er det ikke ham, som de søge at slaa ihjel?
26. Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Raadsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
27. Dog vi vide, hvorfra denne er; men naar Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.«
28. Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: »Baade kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
29. Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.«
30. De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Haand paa ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
31. Men mange af Folket troede paa ham, og de sagde: »Naar Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?«
32. Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
33. Da sagde Jesus: »Endnu en liden Tid er jeg hos eder, saa gaar jeg bort til den, som sendte mig.
34. I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.«
35. Da sagde Jøderne til hverandre: »Hvor vil han gaa hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaa til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
36. Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?«
37. Men paa den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og raabte og sagde: »Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
38. Den, som tror paa mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme.«
39. Men dette sagde han om den Aand, som de, der troede paa ham, skulde faa; thi den Helligaand var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
40. Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: »Dette er sandelig Profeten.«
41. Andre sagde: »Dette er Kristus;« men andre sagde: »Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
42. Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?«
43. Saaledes blev der Splid iblandt Mængden om ham.
44. Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Haand paa ham.
45. Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: »Hvorfor have I ikke ført ham herhen?«
46. Tjenerne svarede: »Aldrig har noget Menneske talt saaledes som dette Menneske.«
47. Da svarede Farisæerne dem: »Ere ogsaa I forførte?
48. Mon nogen af Raadsherrerne har troet paa ham, eller nogen af Farisæerne?
49. Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet.«
50. Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
51. »Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og faar at vide, hvad han gør?«
52. De svarede og sagde til ham: »Er ogsaa du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstaar nogen Profet fra Galilæa.«
53. [Og de gik hver til sit Hus.]