21. Jesus svarede og sagde til dem: »Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
22. Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske paa en Sabbat.
23. Dersom et Menneske faar Omskærelse paa en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask paa en Sabbat?
24. Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!«
25. Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: »Er det ikke ham, som de søge at slaa ihjel?
26. Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Raadsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
27. Dog vi vide, hvorfra denne er; men naar Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.«
28. Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: »Baade kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
29. Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.«
30. De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Haand paa ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
31. Men mange af Folket troede paa ham, og de sagde: »Naar Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?«
32. Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
33. Da sagde Jesus: »Endnu en liden Tid er jeg hos eder, saa gaar jeg bort til den, som sendte mig.