11. Da ledte Jøderne efter ham paa Højtiden og sagde: »Hvor er han?«
12. Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: »Han er en god Mand;« men andre sagde: »Nej, han forfører Mængden.«
13. Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
14. Men da det allerede var midt i Højtiden, gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
15. Jøderne undrede sig nu og sagde: »Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?«
16. Da svarede Jesus dem og sagde: »Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
17. Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
18. Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
19. Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slaa mig ihjel?«
20. Mængden svarede: »Du er besat; hvem søger at slaa dig ihjel?«
21. Jesus svarede og sagde til dem: »Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
22. Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske paa en Sabbat.
23. Dersom et Menneske faar Omskærelse paa en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask paa en Sabbat?
24. Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!«
25. Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: »Er det ikke ham, som de søge at slaa ihjel?
26. Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Raadsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
27. Dog vi vide, hvorfra denne er; men naar Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.«
28. Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: »Baade kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.