Gamle Testamente

Nye Testamente

Johannes 10:5-17 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

5. Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst.«

6. Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.

7. Jesus sagde da atter til dem: »Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Faarenes Dør.

8. Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.

9. Jeg er Døren; dersom nogen gaar ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gaa ind og gaa ud og finde Føde.

10. Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.

11. Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.

12. Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke høre til ser Ulven komme og forlader Faarene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,

13. fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Faarene.

14. Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,

15. ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.

16. Og jeg har andre Faar, som ikke høre til denne Fold; ogsaa dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.

17. Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.

Læs fyldestgørende kapitel Johannes 10