1. Men om Tid og Time, Brødre! have I ikke nødig, at der skrives til eder;
2. thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.
3. Naar de sige: »Fred og ingen Fare!« da kommer Undergang pludselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undfly.
4. Men I, Brødre! I ere ikke i Mørke, saa at Dagen skulde overraske eder som en Tyv.
5. Thi I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn, vi ere ikke Nattens eller Mørkets Børn.
6. Saa lader os da ikke sove ligesom de andre, men lader os vaage og være ædrue!