Gamle Testamente

Nye Testamente

Romerne 9:3-10-12 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

3. at jeg er parat til selv at gå fortabt, hvis det kunne redde mine jødiske landsmænd fra fortabelsen.

4. Det drejer sig jo om israelitterne, der blev udvalgt til at være Guds eget folk, og de har oplevet hans mægtige undere. Det var dem, han oprettede sine pagter med. Det var dem, der modtog Guds lov, tempeltjenesten og løfterne om velsignelse.

5. De udgør Abrahams slægt, og ud af den slægt kom Messias, han, som er Herre over alle ting. Lovet være Gud til evig tid. Amen.

6. Når nu flertallet af jøder ikke oplevede den velsignelse, som Gud havde lovet skulle komme gennem Abrahams slægt, betyder det så, at man ikke kan stole på Guds løfter? Nej, for det er ikke alle jøder, der hører med til det sande Guds folk.

7. Det er jo heller ikke alle Abrahams efterkommere, der får del i Guds løfte til Abrahams slægt, men kun dem, der nedstammer fra hans søn Isak.

8. Det betyder, at man ikke bliver et Guds barn blot ved, at man nedstammer fra Abraham, men ved, at man tror på, hvad Gud har lovet.

9. Guds løfte vedrørende Isak lød jo sådan: “Næste år ved denne tid kommer jeg igen, og da har Sara født en søn.”

10-12. Gud gav også et løfte til Rebekka, som blev gift med vores stamfar Isak. Da hun ventede tvillinger, sagde Gud til hende: “Den ældste kommer til at tjene den yngste.” Det blev sagt, før Jakob og Esau blev født, så de havde endnu ikke udført hverken gode eller onde bedrifter. Det viser, at Guds beslutninger står fast. Udvælgelsen bygger ikke på vores anstrengelser, men på Gud, som kalder.

Læs fyldestgørende kapitel Romerne 9