27. Og Esajas råbte med smerte om det jødiske folk: “Selvom Israels folk er talrigt som sandet ved stranden, vil kun nogle få af dem blive reddet,
28. for Herren vil gøre kort proces og føre straffen over landet til ende.”
29. Det er, som Esajas også har forudsagt: “Hvis ikke den almægtige Gud havde reddet en rest, var vi blevet udslettet som Sodoma, gjort til intet som Gomorra.”
30. Hvad kan vi uddrage af alt det her? At folk, som ikke er jøder, og som ikke stræbte efter at blive accepteret af Gud, blev accepteret, vel at mærke på grund af deres tro.
31. Men jøderne, som hele tiden stræbte efter det ved at prøve at overholde loven, opnåede det aldrig.
32. Hvorfor ikke? Fordi de mente, at han ville godtage dem på grund af deres gode gerninger, ikke på grund af deres tro. De snublede over “anstødsstenen”,
33. og dermed opfyldte de Skriftens ord:“Jeg lægger en anstødssten på Zions bjerg,og folk vil snuble over den.Men de, der tror på ham,vil ikke blive skuffede.”