Gamle Testamente

Nye Testamente

Romerne 8:12-19 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

12. Altså, kære venner, da synden ikke længere har magt over jer, skal I ikke leve et syndigt liv.

13. Det syndige liv straffes med døden. Men hvis I ved Åndens kraft sætter en stopper for de syndige handlinger, skal I få det evige liv.

14. Alle, som bliver ledt af Guds Ånd, er Guds børn.

15. Den Ånd, I har fået, gør jer ikke til slaver, for så kom I blot igen til at leve et liv i frygt. Nej, Guds Ånd gør det klart for jer, at I er Guds børn. Det er Guds Ånd i os, der gør, at vi kan kalde ham vores far.

16. Det er Guds Ånd, der bekræfter over for vores egen ånd, at vi virkelig er Guds børn.

17. Da vi nu er blevet børn af Gud, som Kristus er det, kan vi regne med at få del i alt det, som Gud vil give sine børn. Er vi parate til at lide, som Kristus led, kan vi også regne med at få del i den samme herlighed, som han fik del i.

18. De lidelser, vi skal igennem her og nu, regner jeg ikke for noget i sammenligning med den herlighed, som vi skal opleve engang.

19. Alt, hvad Gud har skabt, længes efter at få del i den herlighed, som hans børn engang skal få.

Læs fyldestgørende kapitel Romerne 8