Gamle Testamente

Nye Testamente

Romerne 3:7-20 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. “Jamen, hvis nu mine små løgne sætter Guds sandhed i relief og dermed ophøjer ham, så burde han vel ikke se på mig som en synder?”

8. Hvis det var rigtigt, kunne man lige så godt sige: “Lad os gøre det onde, for så kan folk lettere se det gode.” Der er ligefrem nogle, der ondskabsfuldt påstår, at vi siger sådan. De vil få deres velfortjente straf.

9. “Hvad så?” spørger du måske. “Er vi jøder da ikke bedre end andre mennesker?” Nej, for jeg har jo allerede gjort rede for, at alle mennesker, både jøder og ikke-jøder, er under syndens magt.

10. Det fremgår også af følgende citater fra Skrifterne:“Ingen gør Guds vilje,ikke en eneste.

11. Ingen er forstandig,ingen søger Gud.

12. Alle er kommet på afveje,fordærvede af synd.Ingen gør det gode,ikke én eneste.”

13. “Deres strube stinker som en åben grav,deres tunge er belagt med smiger.”“Deres ord dræber som slangegift.”

14. “De har munden fuld af forbandelser og trusler.”

15. “De kommer hurtigt ind i slagsmål og vold.

16. Der er ødelæggelse og elendighed i deres kølvand.

17. De kender ikke fredens vej.”

18. “De har ingen respekt for Gud.”

19. Vi ved, at Skriften henvender sig til dem, der tror på den. Når Skriften på den måde udtaler dom over jøderne, forstår vi, at hele verden er under Guds dom, også jøderne. Ingen kan undskylde sig.

20. Der er nemlig ingen mennesker, der kan blive accepteret af Gud ved at prøve at overholde Guds lov. Den afslører kun, at vi ikke kan overholde den.

Læs fyldestgørende kapitel Romerne 3