Gamle Testamente

Nye Testamente

Romerne 3:13-25-26 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. “Deres strube stinker som en åben grav,deres tunge er belagt med smiger.”“Deres ord dræber som slangegift.”

14. “De har munden fuld af forbandelser og trusler.”

15. “De kommer hurtigt ind i slagsmål og vold.

16. Der er ødelæggelse og elendighed i deres kølvand.

17. De kender ikke fredens vej.”

18. “De har ingen respekt for Gud.”

19. Vi ved, at Skriften henvender sig til dem, der tror på den. Når Skriften på den måde udtaler dom over jøderne, forstår vi, at hele verden er under Guds dom, også jøderne. Ingen kan undskylde sig.

20. Der er nemlig ingen mennesker, der kan blive accepteret af Gud ved at prøve at overholde Guds lov. Den afslører kun, at vi ikke kan overholde den.

21-22. Gud har nu åbenbaret en ny måde, hvorpå vi kan blive accepteret af ham, og den er allerede omtalt i Toraen og de Profetiske Bøger. Det sker ikke ved at overholde den jødiske lov, men ved at tro på Jesus Kristus, og det gælder alle mennesker, uanset deres baggrund.

23. Alle har jo svigtet og lever ikke op til Guds ideal.

24. Men vi bliver erklæret skyldfri på grund af Guds nåde. Det er en gave til os. Gaven består i, at Jesus Kristus påtog sig den straf, vi skulle have haft.

25-26. Gud sendte Kristus, for at han ved sin død skulle tage straffen for alle menneskers synder. Før Kristus døde, var Gud på grund af sin barmhjertighed villig til at udskyde straffen for de synder, som blev begået i fortiden. Nu, da Kristus er kommet, bliver alle, som tror på ham, erklæret skyldfri på trods af deres synd. Det er ikke i strid med Guds retfærdighed at gøre sådan, for Kristus har taget straffen for alle menneskers oprør og synd.

Læs fyldestgørende kapitel Romerne 3