1. Men hvem du end er, kan du ikke tillade dig at dømme andre og undskylde dig selv. I og med at du dømmer andre, dømmer du jo også dig selv. Du gør nemlig de samme ting, som du fordømmer hos andre.
2. Vi ved, at Guds retfærdige dom hænger over hovedet på dem, som gør det onde.
3. Men tror du virkelig, at du kan undslippe dommen, hvis du gør de samme ting?
4. Prøver du at dække dig under, at Gud er så god, forstående og tålmodig? Gud er tålmodig for at give dig anledning til at bede ham om tilgivelse,
5. men hvis du ikke vil angre og vende om fra din ondskab, må du tage din straf, når Gud på dommens dag afsiger sin retfærdige dom.
6. Når Gud til sin tid dømmer hele menneskeheden, får alle den dom, de har fortjent.
7. De, som med udholdenhed har gjort det gode og ønsket at få del i den herlighed, ære og udødelighed, som Gud tilbyder, vil modtage det evige liv hos Gud.
8. Men de, som i deres selviskhed og i deres oprør mod sandheden fra Gud har gjort det onde, vil få Guds vrede og straf at føle.
9. Alle, der er ulydige og onde, vil opleve en dyb smerte som straf, hvad enten de er jøder eller ej,
10. mens alle, der gør det gode, vil opleve herlighed, ære og fred som belønning. Det gælder, hvad enten de er jøder eller ej,
11. for Gud ser ikke efter folks status.