21. I stedet har jeg søgt at efterleve det skriftord, som siger:“De, der ikke har hørt om ham,skal få ham at se.De, der ikke kender ham,vil lære ham at kende.”
22-23. Endnu har det ikke været muligt for mig at besøge jer, selvom jeg i mange år har haft et ønske om at kunne gøre det. Men nu, da mit arbejde i disse egne er færdigt,
24. planlægger jeg en rejse til Spanien. På vejen dertil håber jeg at se jer og glæde mig over fællesskabet med jer for en tid. Jeg håber så, at I vil hjælpe mig videre på rejsen.
25. Men lige nu skal jeg til Jerusalem med en pengegave til de kristne der.
26. De kristne i Makedonien og Akaja besluttede nemlig at være med til at give en gave til de fattige blandt de kristne i Jerusalem.
27. Når de gerne ville være med, skyldes det også, at de på en måde står i gæld til dem. Når de som kristne ikke-jøder har fået del i en åndelig rigdom fra de kristne jøder, bør de også til gengæld hjælpe dem på det materielle område.
28. Så snart jeg har fået denne gave sikkert overbragt til dem, vil jeg rejse til Spanien via jer.
29. Og jeg har tillid til, at når jeg kommer til jer, vil det være med stor velsignelse fra Kristus.
30. Jeg har en bøn til jer, kære venner, da vi er forbundet med hinanden gennem den kærlighed, der kommer fra Helligånden, og fordi vi alle har Jesus Kristus som vores Herre. Bed inderligt til Gud sammen med mig,
31. at han vil redde mig fra at falde i kløerne på de vantro jøder i Judæa provinsen, som jeg skal rejse igennem, og at de kristne i Jerusalem vil være villige til at modtage gaven.
32. Derefter kommer jeg og besøger jer, om Gud vil, og jeg glæder mig til at hvile ud hos jer en tid.
33. Nu beder jeg om, at Gud, som er den, der giver os fred i hjertet, vil være med jer alle. Amen.