1. Vi, som er “stærke”, skal bære over med andres svagheder og ikke kun tænke på os selv.
2. Vi skal alle gøre, hvad vi kan, for at glæde og styrke vores næste.
3. Kristus tænkte jo heller ikke på at behage sig selv. Tværtimod, som Skriften siger: “Den hån, som ramte dig, ramte også mig.”
4. Alt, hvad der står i Skriften, blev skrevet, for at vi kan lære af det. Skriften motiverer os altså til at være udholdende og styrker vores overbevisning om engang at få alt det, Gud vil give os.
5. Jeg ønsker for jer, at Gud, som giver os udholdenhed og styrke, vil hjælpe jer til at blive inspireret af Kristus og leve i enighed med hinanden,
6. så I sammen kan lovprise Gud, vores Herres Jesu Kristi Far.
7. Accepter hinanden, ligesom Kristus har accepteret jer, hvad enten I har jødisk baggrund eller ej. På den måde bliver Gud æret.
8. Husk på, at Jesus kom for at tjene både jøder og ikke-jøder. Han viste os jøder, at det, Gud havde lovet vores forfædre, var sandt,
9. og han gav ikke-jøderne en anledning til at prise Gud for hans barmhjertighed. At det glædelige budskab skulle nå ud til alle folkeslag er forudsagt mange steder i Skriften, som for eksempel:“Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene.Jeg vil synge om din storhed.”
10. “Glæd jer, I folkeslag, sammen med hans folk.”
11. “Pris Herren, alle nationer.Lovsyng ham, alle folkeslag.”
12. Esajas siger det sådan:“Der vil komme et rodskud fra Isajs stub,en konge, som skal regere over alle folkeslag,og han er den, der bringer håb til menneskeheden.”
13. Jeg ønsker for jer, at Gud, som er grundlaget for alt håb, vil fylde jer med glæde og fred i jeres tro og give jer en stærk forventning ved Helligåndens kraft.
14. Jeg tvivler ikke på jeres gode sindelag, kære venner, og jeg er overbevist om, at I allerede ved nok til at kunne vejlede hinanden.
15. Når jeg alligevel i brevet her med stor frimodighed har givet jer nogle påmindelser, er det på grund af den opgave, som Gud i sin nåde har lagt hen til mig,