Gamle Testamente

Nye Testamente

Romerne 10:8-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

8. Skriften siger nemlig også: “Du kender allerede budskabet. Det er i dit hjerte og på dine læber.” Og det er netop det budskab om tro, vi forkynder.

9. Hvis du ærligt kan sige: “Jesus er herre i mit liv”, og hvis du i dit hjerte tror på, at Gud oprejste Jesus fra de døde, så får du det evige liv.

10. Gud accepterer og giver evigt liv til alle, som i deres hjerte tror på Jesus, og som med munden bekræfter deres tro.

11. Skriften siger også: “De, der tror på ham, vil ikke blive skuffede.”

12. I det stykke er der ingen forskel på jøder og andre folkeslag, for de har alle den samme Jesus som deres Herre, og han giver sin rige velsignelse til alle, der råber til ham om hjælp.

13. Der står nemlig skrevet: “Enhver, der råber til Herren om hjælp, vil blive reddet.”

14. Men hvordan kan nogen søge hjælp hos Jesus, hvis de ikke tror på ham? Og hvordan kan nogen komme til tro på ham, hvis de ikke har hørt om ham? Og hvordan kan de høre om ham, hvis ingen fortæller dem om ham?

15. Og hvordan kan nogen fortælle om ham, hvis de ikke sendes ud med budskabet? Som Skriften siger: “Hvor er det dejligt, når nogen kommer med et glædeligt budskab.”

16. Men ikke alle ønskede at tage imod det glædelige budskab. Det er, som Esajas sagde: “Herre, hvem troede på budskabet?”

17. Troen udspringer af det, som høres, og det, som høres, udspringer af budskabet om Kristus.

Læs fyldestgørende kapitel Romerne 10