Gamle Testamente

Nye Testamente

Romerne 10:1-7 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. I skal vide, kære venner, at jeg ønsker af hele mit hjerte og beder om, at mine jødiske landsmænd må få det evige liv.

2. Jeg kan bevidne, at de brænder for Guds sag, men at de mangler forståelse for, hvad hans vilje er.

3. De forstår nemlig ikke, at det at blive godtaget af Gud er en gave. I stedet prøver de at blive accepteret af ham ved at gøre, hvad de kan, for at opfylde den jødiske lov. De har ikke forstået Guds måde at gøre det på,

4. for den jødiske lovs tidsalder ophørte, da Kristus kom. Alle mennesker bliver nu accepteret af Gud ved tro på Kristus.

5. Angående dem, der er underlagt den jødiske lov, skriver Moses: “Den, der overholder alle disse love, vil få livet derved.”

6. Når det derimod drejer sig om dem, der er accepteret af Gud på grund af tro, siger Skriften: “Du skal ikke spørge, hvem der kan stige op til Himlen (nemlig for at hente Kristus ned),

7. eller hvem, der kan stige ned i afgrunden (nemlig for at hente Kristus op fra de døde.)”

Læs fyldestgørende kapitel Romerne 10