20. Jesus svarede: “Ræve har huler, og fugle har reder, men jeg, Menneskesønnen, har ikke engang mit eget hjem.”
21. En anden af dem, der fulgte ham, sagde: “Herre, jeg vil gerne være din discipel, men jeg må først tage mig af min fars begravelse.”
22. Til ham sagde Jesus: “Følg du mig, og lad de døde begrave deres døde.”
23. Derpå gik Jesus om bord sammen med disciplene, og de sejlede af sted.
24. Da de var midt ude på søen, kom der pludselig en frygtelig storm, så høje bølger slog ind over båden. Men Jesus lå og sov.
25. Til sidst gik disciplene hen og vækkede ham og råbte: “Herre, red os! Vi drukner!”
26. “Hvorfor er I så bange?” sagde Jesus. “I har ikke megen tro!” Så rejste han sig og befalede vinden og bølgerne at lægge sig. Straks blev der helt stille.
27. Disciplene blev overvældet af forundring. “Hvem er egentlig den mand?” sagde de til hinanden. “Selv stormen og søen adlyder ham!”
28. Kort efter gik de i land på den modsatte bred. Det var i gadarenernes område. To dæmonbesatte mænd kom hen imod dem. De holdt til i gravhulerne og var så farlige, at ingen turde rejse gennem det område.
29. Nu råbte og skreg de: “Lad os være i fred, du Guds Søn! Er du kommet for at pine os før tiden?”
30. Lidt derfra gik en stor flok svin og rodede efter føde i jorden.
31. Dæmonerne råbte nu til Jesus: “Skal vi kastes ud, så giv os lov til at fare i svinene!”
32. “Ud med jer!” kommanderede Jesus. Straks fór de ud af mændene og ind i svinene. Hele svineflokken styrtede derpå ned ad skrænten og ud i vandet, så de alle druknede.
33. Svinehyrderne løb forfærdede ind til den nærmeste by, hvor de fortalte om alt, hvad der var sket.
34. Alle indbyggerne gik derefter ud for at se Jesus og bad ham så om at forlade deres egn.