16. Samme aften blev mange dæmonbesatte mennesker bragt til Jesus. Han behøvede bare at sige et ord, så flygtede dæmonerne. Og alle de mennesker, der havde smerter eller var syge, blev helbredt.
17. Dermed opfyldtes det, som er talt gennem profeten Esajas:“Han tog vores sygdomme på sig,han bar vores lidelser.”
18. En gang var der så mange mennesker, der stimlede sammen omkring Jesus, at han bad disciplene om at gøre en båd klar, så de kunne sejle over til den anden side af søen.
19. I mellemtiden kom en af de skriftlærde hen til Jesus og sagde: “Mester, jeg vil gerne være din discipel og følge med dig—uanset hvor du går hen!”
20. Jesus svarede: “Ræve har huler, og fugle har reder, men jeg, Menneskesønnen, har ikke engang mit eget hjem.”
21. En anden af dem, der fulgte ham, sagde: “Herre, jeg vil gerne være din discipel, men jeg må først tage mig af min fars begravelse.”
22. Til ham sagde Jesus: “Følg du mig, og lad de døde begrave deres døde.”
23. Derpå gik Jesus om bord sammen med disciplene, og de sejlede af sted.
24. Da de var midt ude på søen, kom der pludselig en frygtelig storm, så høje bølger slog ind over båden. Men Jesus lå og sov.
25. Til sidst gik disciplene hen og vækkede ham og råbte: “Herre, red os! Vi drukner!”
26. “Hvorfor er I så bange?” sagde Jesus. “I har ikke megen tro!” Så rejste han sig og befalede vinden og bølgerne at lægge sig. Straks blev der helt stille.
27. Disciplene blev overvældet af forundring. “Hvem er egentlig den mand?” sagde de til hinanden. “Selv stormen og søen adlyder ham!”
28. Kort efter gik de i land på den modsatte bred. Det var i gadarenernes område. To dæmonbesatte mænd kom hen imod dem. De holdt til i gravhulerne og var så farlige, at ingen turde rejse gennem det område.
29. Nu råbte og skreg de: “Lad os være i fred, du Guds Søn! Er du kommet for at pine os før tiden?”