40. Så gik han tilbage til de tre disciple og så, at de var faldet i søvn. Han vækkede dem og sagde til Peter: “Kunne I ikke holde jer vågne bare én time for min skyld?
41. Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede.”
42. Jesus gik igen lidt væk fra dem og bad for anden gang: “Far, hvis det her lidelsens bæger ikke kan tages fra mig, men jeg er nødt til at tømme det, så lad din vilje ske.”
43. Da han kom tilbage til de tre disciple, sov de igen, for deres øjenlåg føltes tunge som bly.
44. Så lod han dem være og gik for tredje gang alene tilbage for at bede den samme bøn igen.
45. Da han derefter kom tilbage til disciplene, sagde han til dem: “Nå, I sover stadig og hviler jer! Tiden er kommet, hvor Menneskesønnen skal gives i onde menneskers vold.
46. Rejs jer og lad os gå! Forræderen er på vej.”
47. Ordene hang endnu i luften, da Judas dukkede frem af mørket—han, som var en af de Tolv. Han kom med en stor flok mænd, der var bevæbnet med sværd og knipler og udsendt af ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere.
48. Forræderen havde i forvejen sagt til dem: “Den mand, jeg hilser med et kys på kinden, ham skal I gribe!”
49. Derfor gik Judas lige hen til Jesus og sagde: “God aften, Mester!” og han kyssede ham på kinden.
50. “Min ven,” svarede Jesus, “er det for at vise din hengivenhed, du er kommet?”I samme øjeblik omringede mændene Jesus og holdt ham fast.
51. Pludselig trak en af disciplene sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede hans ene øre af.
52. “Stik dit sværd i skeden!” beordrede Jesus. “De, der griber til vold, vil selv blive ofre for vold.