24. Selv om Menneskesønnen nødvendigvis må dø, sådan som Skrifterne har sagt, så må jeg sige: Ve det menneske, som forråder mig. Det havde været bedre for ham, om han aldrig havde levet.”
25. “Det er vel ikke mig, Herre?” spurgte Judas, forræderen.“Jo, det er!” svarede Jesus.
26. Under måltidet tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det i stykker og delte det ud til disciplene, idet han sagde: “Tag imod dette brød og spis det. Det er mit legeme.”
27. Så tog han et bæger med vin, takkede Gud, sendte det rundt og sagde til dem: “Drik alle heraf,
28. for det er mit blod, som besegler den nye pagt, og som udgydes for mange, for at de kan få tilgivelse for deres synder.
29. Jeg siger jer: Jeg skal ikke drikke vin mere før den dag, da jeg drikker den ny vin sammen med jer i min Fars rige.”
30. Da Jesus og hans disciple havde sunget lovsangen, gik de ud mod Olivenbjerget.
31. Mens de gik op ad stien, sagde Jesus til dem: “I nat vil I alle tage afstand fra mig, men så bliver det skriftord opfyldt, som siger: ‘Jeg vil slå hyrden ned, og fårene vil blive spredt.’
32. Men efter at jeg er genopstået fra de døde, vil jeg gå i forvejen til Galilæa, så vi kan mødes dér.”
33. “Selv om alle de andre tager afstand fra dig, så vil jeg aldrig svigte dig!” forsikrede Peter.
34. Jesus svarede ham: “Det siger jeg dig: Inden natten er forbi, og hanen galer, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.”
35. “Aldrig i livet!” udbrød Peter. “Så vil jeg hellere dø sammen med dig!” Det samme sagde alle de andre disciple.
36. Jesus og disciplene kom nu til et sted, der hedder Getsemane. “Sæt jer her, mens jeg går hen og beder,” sagde Jesus.
37. Dog tog han Peter og de to sønner af Zebedæus med sig lidt længere frem. Han var sørgmodig og urolig.
38. “Jeg er dybt bedrøvet her op til min død,” udbrød han. “Bliv her og hold jer vågne, mens jeg beder!”
39. Han gik lidt længere frem, faldt på knæ med ansigtet mod jorden og bad: “Far, hvis det er muligt, så tag det her lidelsens bæger fra mig. Dog ikke som jeg vil, men som du vil.”
40. Så gik han tilbage til de tre disciple og så, at de var faldet i søvn. Han vækkede dem og sagde til Peter: “Kunne I ikke holde jer vågne bare én time for min skyld?
41. Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede.”
42. Jesus gik igen lidt væk fra dem og bad for anden gang: “Far, hvis det her lidelsens bæger ikke kan tages fra mig, men jeg er nødt til at tømme det, så lad din vilje ske.”