Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 25:11-22 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

11. Senere kom de andre fem og stod udenfor og råbte: ‘Herre, luk op for os!’

12. Men han svarede: ‘Det siger jeg jer: Jeg kender jer ikke!’ ”

13. “Vær altid parate,” sagde Jesus, “for I kan ikke vide, hvornår jeg kommer.”

14. “Lad mig fortælle endnu en historie om Guds rige,” fortsatte Jesus. “Der var en mand, som skulle ud på en lang rejse. Forinden kaldte han sine tjenere til sig og betroede dem sin formue, som de skulle få til at vokse, mens han var borte.

15. En fik fem sække med sølv, en anden fik to og en tredje fik én sæk, alt efter den enkeltes evner. Derpå tog han af sted på sin rejse.

16. Den mand, der havde fået de fem sække penge, begyndte straks at købe og sælge, og han tjente fem sække mere.

17. På samme måde tjente manden med de to sække to mere.

18. Men ham, der havde fået én sæk penge, gik ud og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge der.

19. Lang tid efter kom de tre mænds herre tilbage fra rejsen, og han kaldte dem sammen, for at de kunne aflægge regnskab for deres forvaltning af de penge, de havde fået betroet.

20. Først trådte den mand frem, som havde fået de fem sække. Han kom med i alt ti sække og sagde: ‘Du betroede mig fem sække penge. Jeg har tjent fem til.’

21. ‘Godt!’ sagde hans herre. ‘Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’

22. Derefter trådte den mand frem, der havde fået de to sække, for at aflægge regnskab: ‘Du betroede mig to sække penge. Jeg har tjent to til.’

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 25