25. Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, som polerer bægre og skåle udvendigt—mens I selv indvendigt er fyldt med griskhed og begær.
26. Du blinde farisæer! Rens først bægeret indvendigt, så bliver det ydre rent bagefter.
27. Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er som hvidkalkede gravkamre, der udvendigt ser fine ud, men indvendigt er fyldt op med skeletter og lig, der er gået i forrådnelse.
28. I prøver at have en pæn facade, men under det fromme ydre er I fulde af hykleri og råddenskab.
29-30. Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I bygger monumenter til ære for de profeter, som jeres forfædre slog ihjel. I pynter gravstederne for de gudfrygtige mænd, som jeres forfædre dræbte. Og så siger I: ‘Hvis vi havde levet på vores forfædres tid, ville vi ikke have været med til at slå profeterne ihjel.’
31. Men ved at kalde dem jeres forfædre afslører I jer selv. I er nemlig af samme skuffe som dem, der slog profeterne ihjel.
32-33. Slangeyngel! Fortsæt I bare i jeres forfædres spor, men hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?
34. Derfor vil I også korsfæste eller på anden måde dræbe mange af de profeter, vismænd og skriftkyndige, jeg vil sende til jer. Nogle vil I piske i jeres synagoger og jagte dem fra by til by.
35. Men I og jeres forfædre vil blive krævet til regnskab for at have myrdet alle disse retskafne mænd, fra Abel, der blev slået ned uden grund, til Zakarias, Barakiasʼ søn, som blev dræbt mellem indgangen til templet og brændofferalteret.
36. Det siger jeg jer: Mennesker som jer vil blive dømt for deres onde gerninger.
37. Åh, Jerusalems indbyggere, I som dræber Guds profeter og stener hans sendebud, hvor ofte har jeg ikke villet tage jer under mine vinger, som en høne samler kyllingerne under sine vinger? Men I ville ikke!