1. Derpå sagde Jesus henvendt til folkemængden og til sine disciple:
2. “De skriftlærde og farisæerne har påtaget sig rollen som fortolkere af Toraen.
3. I kan roligt handle efter, hvad de siger, men følg ikke deres eksempel. De følger nemlig ikke deres egne råd.
4. De lægger tunge byrder på menneskers skuldre, men er ikke selv villige til at bære de samme byrder.
5. Alt, hvad de gør, gør de for at blive lagt mærke til. De gør deres bederemme ekstra brede og kvasterne på deres bedesjaler ekstra store.
6. De elsker at være æresgæster ved de fine middage, og de kappes om de fornemste pladser i synagogerne.
7. De nyder, at man hilser ærbødigt på dem på gaderne, og at folk kalder dem for ‘rabbi’—læremester.
8. Sådan må I ikke opføre jer. Tværtimod, I skal betragte jer selv som søskende på lige fod med hinanden. I må ikke lade jer kalde ‘rabbi’, for kun Gud er jeres læremester.
9. I skal heller ikke sige ‘Ærværdige Fader’ til nogen her på jorden, for kun én er en sådan Far for jer, nemlig jeres himmelske Far.
10. Lad heller ikke nogen kalde jer ‘Herre’, for kun Messias har autoritet som jeres Herre.
11. Den største iblandt jer er den, der tjener de andre.
12. Enhver, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og enhver, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.
13. Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I har smækket døren i til Guds rige! I er ikke selv gået derind, og når andre er på vej derind, gør I, hvad I kan, for at holde dem ude.
15. Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I farer land og rige rundt for at hverve tilhængere, og så gør I dem til Helvedes børn, dobbelt så slemme, som I selv er!
16. Ve jer blinde vejledere, for I lærer folk, at hvis man sværger ‘ved Guds tempel’, så gælder det ikke, men det gælder kun, hvis man sværger ‘ved guldet i templet’.
17. I blinde tåber! Hvad er størst: guldet eller templet, som gør guldet helligt?
18. I lærer dem også, at hvis man sværger ‘ved alteret’, gælder det ikke. Men det gælder kun, hvis man sværger ‘ved gaven’, der er lagt på alteret.