Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 22:8-19 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

8. Derefter sagde han til sine tjenere: ‘Alt er klar til fest, men de indbudte gæster var ikke værdige til at komme med til festen.

9. Gå derfor i stedet ud til byernes indfaldsveje og indbyd alle dem, I træffer på.’

10. Tjenerne gik af sted og hentede alle dem, de kunne finde—gode og onde imellem hinanden. På den måde blev festsalen fyldt med gæster.

11. Da kongen trådte ind for at hilse på gæsterne, lagde han mærke til en, der ikke havde bryllupstøj på.

12. ‘Hør, min ven,’ sagde kongen, ‘hvordan er du kommet herind uden bryllupstøj?’ Der var intet svar.

13. Så sagde kongen til sine tjenere: ‘Bind hænder og fødder på ham og smid ham ud af bryllupssalen.’ Derude i mørket er der gråd og stor fortvivlelse,

14. for de indbudte er mange, men de udvalgte er få.”

15. Det blev farisæerne for meget. De stak hovederne sammen for at finde ud af, hvordan de kunne få Jesus til at sige noget, de kunne arrestere ham for.

16. Så besluttede de at sende nogle af deres disciple til ham sammen med herodianerne for at stille ham et snedigt spørgsmål. De skulle sige: “Mester! Vi ved, at du ikke er bange for at sige sandheden, og at du underviser folk om Guds vilje. Du lader dig ikke påvirke af menneskers meninger, og du snakker ikke folk efter munden.

17. Sig os nu, hvad du mener: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?”

18. Men Jesus gennemskuede deres onde hensigter. “Hyklere! Hvorfor sætter I fælder for mig?

19. Vis mig den mønt, I betaler skat med.”De rakte ham en.

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 22