Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 22:33-44 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

33. Alle tilhørerne var fulde af beundring over det svar, Jesus gav.

34. Da farisæerne fik at vide, hvordan Jesus havde lukket munden på saddukæerne, udtænkte de et nyt spørgsmål.

35. De fik en af de skriftlærde til at spørge:

36. “Mester, hvilket bud er det vigtigste i Toraen?”

37. Jesus svarede: “Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med liv og sjæl og med alle dine tanker.

38. Det er det største og fornemmeste bud.

39. Der er også et andet bud, som er lige så vigtigt: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’

40. Det er det, Toraen og profeterne drejer sig om.”

41. Mens farisæerne var samlede, spurgte Jesus dem:

42. “Hvad mener I om Messias? Hvem er han søn af?”“Han er Davids søn,” svarede de.

43. “Hvordan kunne så David, der var inspireret af Helligånden, kalde ham ‘herre’? David sagde jo:

44. ‘Herren sagde til min herre:Sæt dig ved min højre side,imens jeg overvinder dine fjender.’

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 22