12. ‘Hør, min ven,’ sagde kongen, ‘hvordan er du kommet herind uden bryllupstøj?’ Der var intet svar.
13. Så sagde kongen til sine tjenere: ‘Bind hænder og fødder på ham og smid ham ud af bryllupssalen.’ Derude i mørket er der gråd og stor fortvivlelse,
14. for de indbudte er mange, men de udvalgte er få.”
15. Det blev farisæerne for meget. De stak hovederne sammen for at finde ud af, hvordan de kunne få Jesus til at sige noget, de kunne arrestere ham for.
16. Så besluttede de at sende nogle af deres disciple til ham sammen med herodianerne for at stille ham et snedigt spørgsmål. De skulle sige: “Mester! Vi ved, at du ikke er bange for at sige sandheden, og at du underviser folk om Guds vilje. Du lader dig ikke påvirke af menneskers meninger, og du snakker ikke folk efter munden.
17. Sig os nu, hvad du mener: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?”
18. Men Jesus gennemskuede deres onde hensigter. “Hyklere! Hvorfor sætter I fælder for mig?
19. Vis mig den mønt, I betaler skat med.”De rakte ham en.
20. “Hvem er der billede af på mønten?” spurgte han. “Og hvad er det for et navn, der er indridset i den?”
21. “Det er kejserens navn og billede.”“Så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans.”
22. Da farisæerne hørte det svar, var de ved at tabe både næse og mund, og de gik stille deres vej.
23. Samme dag kom der nogle saddukæere, som jo påstår, at ingen kan genopstå fra de døde. De stillede Jesus følgende spørgsmål:
24. “Mester, Moses har sagt, at hvis en mand dør barnløs, skal hans bror gifte sig med enken, så hun kan få en søn, der kan føre den dødes slægt videre.