Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 22:12-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

12. ‘Hør, min ven,’ sagde kongen, ‘hvordan er du kommet herind uden bryllupstøj?’ Der var intet svar.

13. Så sagde kongen til sine tjenere: ‘Bind hænder og fødder på ham og smid ham ud af bryllupssalen.’ Derude i mørket er der gråd og stor fortvivlelse,

14. for de indbudte er mange, men de udvalgte er få.”

15. Det blev farisæerne for meget. De stak hovederne sammen for at finde ud af, hvordan de kunne få Jesus til at sige noget, de kunne arrestere ham for.

16. Så besluttede de at sende nogle af deres disciple til ham sammen med herodianerne for at stille ham et snedigt spørgsmål. De skulle sige: “Mester! Vi ved, at du ikke er bange for at sige sandheden, og at du underviser folk om Guds vilje. Du lader dig ikke påvirke af menneskers meninger, og du snakker ikke folk efter munden.

17. Sig os nu, hvad du mener: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?”

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 22