29. ‘Nej, det vil jeg ikke,’ svarede sønnen, men lidt senere ombestemte han sig og gik alligevel derud.
30. Faderen gik også til den anden søn med den samme anmodning. ‘Det skal jeg nok!’ svarede sønnen, men han gik alligevel ikke derud.
31. Hvem af de to gjorde, hvad faderen havde bedt dem om?”“Det gjorde den første,” svarede de.“Det siger jeg jer: Bedragere og prostituerede kommer lettere ind i Guds rige, end I gør.
32. For Johannes Døber forkyndte, at I skulle ændre jeres indstilling, men det ville I ikke. Derimod var både bedragere og prostituerede villige til at ændre indstilling. Det så I godt, men alligevel ombestemte I jer ikke.”
33. “Lad mig fortælle jer en anden historie,” fortsatte Jesus. “Der var en landmand, som ville dyrke vindruer på sin mark. Han tilplantede marken, lavede et stengærde omkring den og byggede et vagttårn for at beskytte den mod røvere. Så udhuggede han et bassin i klippegrunden, hvor saften kunne presses af druerne. Derefter lejede han sin vinmark ud til nogle forpagtere og rejste selv til udlandet.
34. Ved høsttid sendte han nogle af sine folk derhen, for at de kunne få udleveret den del af druehøsten, der tilfaldt ham.
35. Men forpagterne overfaldt dem. En slog de til jorden, en anden dræbte de, og en tredje stenede de.
36. Så sendte ejeren endnu flere af sine folk af sted, for at de kunne opkræve hans del af høsten. Men resultatet var det samme.
37. Til sidst sendte han sin søn, for han tænkte: ‘Min søn må de da respektere.’
38. Men da forpagterne fik øje på sønnen, sagde de til hinanden: ‘Der har vi ham, der skal arve det hele. Kom, lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven.’
39. Så greb de ham, trak ham uden for vingården og slog ham ihjel.”
40. Jesus afsluttede historien med et spørgsmål: “Når nu ejeren selv kommer, hvad vil han så gøre med forpagterne?”
41. De svarede: “Han vil slå de onde mennesker ihjel, og så vil han forpagte ejendommen bort til andre, som vil give ham hans del af høsten, når tiden er inde.”
42. Så spurgte Jesus dem: “Har I aldrig læst, hvad der står skrevet:‘Den sten, bygmestrene kasserede,er blevet selve hjørnestenen.Det er Herren, der har gjort det,og det er forunderligt at se.’?”
43. Og han fortsatte: “Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som vil gøre, hvad Gud beder dem om.
44. De, der snubler over denne sten, vil slå sig fordærvet, men dem stenen falder på, vil blive knust.”
45. Ypperstepræsterne og farisæerne forstod udmærket, at historierne handlede om dem.
46. De ville gerne have anholdt ham på stedet, men de var bange for, hvad folkeskaren så ville gøre, for alle anså ham for at være en profet.