17. Så forlod han dem og gik ud af byen til Betania, hvor han overnattede.
18. Tidligt om morgenen på vej ind til Jerusalem, blev Jesus sulten.
19. Han fik øje på et figentræ, der stod ved vejen, og gik hen for at se, om der var nogen frugter på det. Men der var kun blade. Så sagde han til træet: “Aldrig mere skal du bære frugt!” Og straks visnede træet.
20. Da disciplene så det, var de forbløffede. “Hvordan kunne det træ visne så hurtigt?” spurgte de.
21. Jesus svarede: “Det siger jeg jer: Hvis I tror uden at tvivle, så vil I ikke blot kunne gøre sådan med et figentræ, men I vil endog kunne sige til det ‘bjerg’ her: ‘Flyt dig ud i havet!’ Og så vil det ske.
22. I skal få alt, hvad I beder om, hvis I tror.”
23. Da Jesus var nået frem til templet og var i gang med at undervise, kom ypperstepræsterne og andre af de jødiske ledere hen og konfronterede ham. “Hvem har givet dig lov til at gøre det, du gør her i templet?”
24. “Lad mig først stille jer et spørgsmål,” svarede Jesus. “Hvis I svarer mig på det, skal jeg gerne fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre det, jeg gør her.
25. Hvem gav Johannes Døber ret til at døbe? Var han udsendt af Gud, eller var han ikke?”De drøftede så indbyrdes, hvad de skulle svare. “Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, så vil han spørge, hvorfor vi ikke troede på ham.
26. Og hvis vi siger, at han ikke var sendt af Gud, så falder hele hoben over os, for de tror alle sammen, at Johannes var en profet.”
27. Til sidst sagde de: “Det ved vi ikke.”“Så vil jeg heller ikke fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre det, jeg gør her.”
28. “Hvad mener I så om følgende historie?” fortsatte Jesus: “Der var en mand, der havde to sønner. En dag sagde han til den ene af sønnerne: ‘Gå ud og arbejd i vingården.’
29. ‘Nej, det vil jeg ikke,’ svarede sønnen, men lidt senere ombestemte han sig og gik alligevel derud.