7. ‘Der er ikke nogen, der har haft brug for os,’ svarede de. ‘Så gå hen i min vingård og tag fat sammen med de andre.’
8. Ved fyraften klokken seks gav vingårdsejeren sin forvalter besked om at kalde folkene ind og betale dem—men i den rækkefølge, at de sidste skulle have løn først.
9. De mænd, der var ansat klokken fem, fik hver en denar for deres arbejde.
10. Til sidst kom de mænd, der var blevet ansat tidligt om morgenen, og de regnede nu med, at de skulle have mere, men de fik det samme beløb.
11. De tog deres penge, men begyndte at protestere:
12. ‘Jamen, de sidste dér har jo kun været i arbejde i én time, og du har givet dem lige så meget som os, der har slidt i det hele dagen og kæmpet os igennem middagsheden.’
13. ‘Hør, min ven,’ sagde vingårdsejeren til ham, der havde ført ordet, ‘har jeg gjort dig uret? Blev vi ikke enige om, at du skulle have en denar for dit arbejde?
14. Gå nu med dine penge! Jeg har valgt at give de sidst ansatte samme løn som dig.
15. Har jeg ikke lov til at gøre med mine egne penge, som jeg vil? Er du misundelig, fordi jeg er gavmild?’ ”
16. Og Jesus sluttede: “På samme måde skal de sidste blive de første, og de første skal blive de sidste.”
17-18. Nu nærmede Jesus og hans følge sig opstigningen til Jerusalem. Derfor tog han de 12 disciple til side og fortalte dem, hvad der ville ske, når de ankom til byen. “Menneskesønnen vil blive forrådt og udleveret til ypperstepræsterne og de skriftlærde,” sagde han. “De vil dømme mig til døden.
19. Derefter bliver jeg udleveret til romerne. Jeg bliver hånet og pisket og til sidst korsfæstet. Men på den tredje dag vil jeg genopstå fra de døde.”