23. “Godt, I skal få lov at tømme det samme bæger. Men det er ikke mig, der afgør, hvem der skal sidde ved min højre og venstre side. Min himmelske Far har allerede bestemt, hvem der skal sidde der.”
24. De ti andre disciple blev vrede, da de hørte, hvad de to brødre havde bedt om.
25. Men Jesus kaldte dem sammen og sagde: “I ved, hvordan magthaverne i denne verden holder af at herse og hundse med folk, og hvordan de store nyder at vise deres magt over for de små.
26-27. Sådan må det ikke være hos jer. De, som gerne vil være store og betydningsfulde iblandt jer, skal være tjenere for alle de andre.
28. Menneskesønnen kom jo heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri.”
29. Da Jesus og disciplene var på vej ud af Jeriko, var der mange mennesker, som fulgte med dem.
30. Der sad to blinde mænd ved vejkanten, og da de hørte, at det var Jesus, som gik forbi, begyndte de at råbe: “Herre, du Davids Søn, forbarm dig over os!”
31. Folk skældte dem ud og sagde, at de skulle tie stille. Men de råbte, så højt de kunne: “Herre, du Davids Søn, forbarm dig over os!”
32. Jesus standsede op. “Hvad vil I have, jeg skal gøre for jer?”
33. “Herre, vi vil så gerne kunne se!”
34. Jesus fik dyb medlidenhed med dem og rørte ved deres øjne. Straks fik de synet igen og fulgte ham.