Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 19:8-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

8. “Den indrømmelse gav Moses på grund af menneskers uforsonlige holdning, men det var ikke Guds mening fra begyndelsen,” svarede Jesus.

9. “Det siger jeg jer: Hvis en mand skiller sig fra sin kone af nogen anden grund end utroskab fra hendes side og derefter gifter sig med en anden, så er han skyldig i ægteskabsbrud over for den første.”

10. “Så er det nok bedre aldrig at gifte sig!” udbrød disciplene.

11. “Det er ikke enhver, som kan forstå og tage til sig, hvad jeg siger, kun hvem det er givet,” svarede Jesus.

12. “Der er nogle, som forbliver ugifte, fordi de fra fødslen af er ude af stand til at fuldbyrde et ægteskab, og andre, fordi mennesker har gjort dem ude af stand til det. Endelig er der nogle, der afstår fra ægteskab for Guds riges skyld. Den, som kan forstå det, kan tage det til sig.”

13. Derefter bragte nogle forældre deres børn hen til Jesus, for at han skulle lægge hænderne på dem og velsigne dem. Men disciplene ville jage dem bort.

14. “Lad børnene være i fred,” sagde Jesus. “I må ikke hindre dem i at komme til mig, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige.”

15. Så lagde han hænderne på dem og velsignede dem. Derefter brød de alle op og gik videre.

16. Så kom der en mand og spurgte: “Mester, sig mig: Hvad godt skal jeg gøre for at få del i det kommende liv?”

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 19