Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 19:19-27 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

19. du skal ære din far og din mor—og du skal elske din næste som dig selv.”

20. “Dem har jeg overholdt alle sammen,” svarede den unge mand. “Er der mere, jeg skal gøre?”

21. “Hvis du virkelig vil opnå det fuldkomne liv, så gå hen og sælg alt, hvad du ejer, og giv pengene til de fattige. Så skal du få del i Himlens rigdom—og kom så og følg mig!”

22. Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet sin vej. Han var nemlig meget rig.

23. Så sagde Jesus til disciplene: “Det siger jeg jer: Det er ikke let at komme ind i Guds rige, når man er bundet af sin rigdom.

24. Ja, faktisk er det lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig at gå ind i Guds rige.”

25. Disciplene var dybt rystede. “Hvem kan så få det evige liv?” spurgte de.

26. Jesus så på dem og sagde: “Det kan intet menneske opnå af sig selv, men Gud kan gøre alt.”

27. “Men vi har forladt alt for at følge dig. Hvad får vi så ud af det?” spurgte Peter.

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 19