23. Med Guds rige er det nemlig som med en konge, der bad sine embedsmænd om at aflægge regnskab.
24. Den første skyldte ham et millionbeløb.
25. Da han ikke kunne betale sin gæld, gav kongen ordre til, at alt hvad han ejede, skulle beslaglægges, og at han selv, hans kone og hans børn skulle sælges som slaver.
26. Manden faldt på knæ for kongen og bad: ‘Vær tålmodig med mig, så skal jeg nok betale det hele tilbage!’
27. Så fik kongen ondt af ham, eftergav ham al hans gæld og lod ham gå.
28. Udenfor stødte embedsmanden på en kollega, der skyldte ham et par tusinde. ‘Betal, hvad du skylder mig!’ hvæsede han og greb ham i struben.
29. Kollegaen faldt på knæ for ham. ‘Vær tålmodig med mig,’ bønfaldt han, ‘så skal jeg nok betale!’
30. Men det ville han ikke høre tale om. Tværtimod fik han kollegaen arresteret og kastet i fængsel, hvor han skulle blive indtil hele gælden var betalt.
31. De andre kollegaer blev meget bedrøvede, da de så, hvad der foregik. De gik straks til kongen og aflagde rapport.
32. Kongen kaldte så embedsmanden ind igen. ‘Din ondskabsfulde slyngel,’ sagde kongen. ‘Her eftergav jeg dig hele din gæld—og det bare fordi du bad mig om det.